tag:blogger.com,1999:blog-70240882196540978892024-03-13T02:54:46.200+01:00PLC og medierUnknownnoreply@blogger.comBlogger15125tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-60562097585829561912009-12-12T14:08:00.000+01:002009-12-15T19:06:46.592+01:00<object width="340" height="285"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/_A-ZVCjfWf8&hl=en_US&fs=1&rel=0&color1=0x3a3a3a&color2=0x999999&border=1"><param name="allowFullScreen" value="true"><param name="allowscriptaccess" value="always"><embed src="http://www.youtube.com/v/_A-ZVCjfWf8&hl=en_US&fs=1&rel=0&color1=0x3a3a3a&color2=0x999999&border=1" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" width="340" height="285"></embed></object>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-85721297081586063862009-12-11T11:07:00.001+01:002009-12-17T11:11:44.769+01:00Indholdsfortegnelse<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitXE9bN2vSNNHKGiigh054zVdzMmXB4Fbq4jBLV5KS8L-tVQzp9i-HrKYyhwbvPd5evBtVw85b8vtZpnj35-HEWAuiNoJd1S1euMQ3J6TA_G5iSkx_dhOw60GQaVfuFryEwCDaeL_PK8M/s1600-h/indholdsfortegnelse.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5416144696407624002" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 400px; CURSOR: hand; HEIGHT: 193px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitXE9bN2vSNNHKGiigh054zVdzMmXB4Fbq4jBLV5KS8L-tVQzp9i-HrKYyhwbvPd5evBtVw85b8vtZpnj35-HEWAuiNoJd1S1euMQ3J6TA_G5iSkx_dhOw60GQaVfuFryEwCDaeL_PK8M/s400/indholdsfortegnelse.jpg" border="0" /></a><br /><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div>Dette er kun et billede - da der ikke er kontakt til det websted, hvor dette mindmap ligger.</div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-91994884039996396792009-12-10T20:23:00.001+01:002009-12-15T17:57:02.993+01:00IndledningFolkeskolens pædagogiske læringscenter (PLC) har udviklet sig fra at være et sted, hvor man tidligere hovedsageligt lånte bøger – måske endda primært til danskundervisningen - til at være et multilæringsted. PLC bør i dag være et centralt sted på skolen, hvor alle såvel elever som lærere kan komme og blive inspireret, vejledt og føle sig godt tilpas.<br /><br />I undervisningsministeriets ”Fælles mål” 2009 (Dansk faghæftet) står der således beskrevet, at PLC er et videnscenter, der skal tilgodese alle fag med ressourcepersoner, bøger, IT, billeder og lyd. Det pædagogiske læringscenter skal være ”et sted der giver eleverne det, de vil have, men det skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have”<a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn1" name="_ftnref1">[1]</a>.<br /><br />I de senere år har skolerne haft meget fokus på børns læseindlæring, hvilket også har betydet, at vi på PLC har koncentreret os meget om at stimulere til børns læselyst og tilbyde bøger til skolens yngste og mellemste elever. Vi oplever, at de yngste elever er glade for at komme på PLC, mens de ældste elever ikke bruger PLC i den samme udstrækning, og at deres lyst til at låne bøger aftager markant i deres skoleforløb.<br /><br />De unge er optagede af og beskæftiger sig i høj grad med andre medier. Det være sig PC´ere med adgang til Facebook, forskellige chatrooms, onlinespil, mobiltelefoni, musik mv. De unge benytter i stigende omfang deres egen PC i skolen, eller gør brug af mobiltelefon i frikvartererne. De udveksler og viser hinanden det nyeste indenfor teknologi og medier.<br />Det forhold, at de unge gør brug af mange forskellige medier, kan ses som en indgangsvinkel til at se nærmere på, om det er muligt at gøre dem mere interesserede i at bruge PLC. Det vil betyde, at vi på PLC er nødt til at ændre på tilbuddene på skolens PLC.<br /><br />Dette leder os frem til følgende problemformulering.<br /><br /><strong>Problemformulering:</strong><br />Det er naturligt for mange børn og unge at bruge mange typer medier i hverdagen. Hvordan kan vi tilgodese de ældste elevers motivation og kompetencer inden for medier på PLC?<br /><br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref1" name="_ftn1">[1]</a> Undervisningsministeriets Fælles mål 2009 (Dansk faghæftet s. 71) http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaefter/090707_dansk_24.ashxMette Amdisenhttp://www.blogger.com/profile/05566044557763253296noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-66858189925712349502009-12-09T15:12:00.002+01:002009-12-15T23:40:28.306+01:00Motivation er lig med mål, følelser og personlig handleselvtillidI problemformuleringen er begrebet motivation centralt, og derfor redegøres her kort for en definition af begrebet.<br /><br />I en årrække har computeren været en motivationsfaktor for en stor del af eleverne, når de i skolen skulle arbejde selvstændigt eller i makkerpar. Spørgsmålet er, om det var selve computeren, eller det var den anderledes måde at arbejde på, der var motiverende. Jeppe Bundsgaard beskriver i sin artikel "En forandret skole i en forandret verden"<a class="sdfootnoteanc" href="http://docs.google.com/Doc?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTVmOTI0N2hobQ&hl=da#sdfootnote1sym" name="sdfootnote1anc"><sup>1</sup></a> motivation på følgende måde: Motivation = Mål * Følelser* Personlig handleselvtillid. Alle tre faktorer er afgørende for om eleven er motiveret for af udføre en opgave. Web 2.0 giver i dag lærerne mange muligheder for at skabe undervisningssituationer, hvor der er et meningsfyldt mål med elevernes arbejde, og hvor de er på hjemmebane.<br /><div id="sdfootnote1"><p><a class="sdfootnotesym" href="http://docs.google.com/Doc?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTVmOTI0N2hobQ&hl=da#sdfootnote1anc" name="sdfootnote1sym">1</a> Medier og medieundervisning (2009) s 211 - Christine Pilegaard Larsen</p></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-64976789794969858752009-12-08T18:17:00.000+01:002009-12-15T17:49:05.474+01:00Hverdagskultur og medier<p align="left">Børn og unge bruger i dag mange forskellige medier og gerne på samme tid. De indhenter viden over internettet, sms’er, blogger eller er på Facebook med vennerne, mens de ser en udsendelse på tv og lytter til musik fra deres iPod. Medierne bruges konvergerende og lader sig dermed vanskeligt adskille.<a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftn1" name="_ftnref1">[1]</a><a href="http://picasaweb.google.com/lh/photo/sL2VgILpJwUVI94--UeAtw?authkey=Gv1sRgCKDWzrGU-u_BSg&feat=directlink">Denne tabel</a> viser tydeligt, at de unge har mange typer medier tilgængelige på værelset og mange af genstandene er mobile og kan fx medbringes i skole (fx mp3-afspiller, iPod, mobiltelefon og computer).<br /><br />Men hvad betyder det for moderne unge, at medier fylder meget i deres hverdag? Den anerkendte tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, skelner mellem primære og sekundære erfaringer i vores omverdensforståelse.<a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftn2" name="_ftnref2">[2]</a> De primære erfaringer oplever vi så at sige på egen krop, hvorimod de sekundære erfaringer bl.a. tilegnes gennem medier (internettet, tv mm.) I og med at de unge benytter medierne meget, får de også adgang til flere erfaringer og indtryk, som de ikke selv har taget del i, men derimod er formidlede gennem medierne.<br /><br />Flere undersøgelser viser desuden, at børn og unge ikke benytter sig af den viden, de tilegner sig i skolen, når de bevæger sig i miljøer, der ikke forbindes med skolen. Den abstrakte viden skolen tilbyder, har børn og unge svært ved at overføre til hverdagens hændelser og aktiviteter. Her har medierne tilsyneladende en fordel, idet de afspejler den hverdag, børn og de unge bevæger sig i, hvilket er mere konkret og håndgribelig end skolens syn på samfundet. Da medierne igennem de senere år er blevet det centrale sted, hvor børn og unge henter deres informationer, har medierne fået tilnavnet den parallelle skole af dr. pæd. Birgitte Tufte. <a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftn3" name="_ftnref3">[3]</a> Denne parallelindlæring, som børn og unge tilegner sig, er vanskelig for skolen at stå mål med. Den egentlige skole er et sted, der hviler på en dannelsestradition, der er knyttet til det talte og skrevne ord. Medieundervisning har kun forekommet i meget ringe grad, så der er slet ikke tradition for at arbejde hermed. Brugen af medier udvides konstant, så det er vanskeligt for skolen ”at følge med.” Børn og unge er i besiddelse af en mediekulturel kompetence, som de har fået ved at gøre sig erfaringer og viden gennem brug af medierne.<a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftn4" name="_ftnref4">[4]</a> De voksne/skolen arbejder meget langsomt med at få oparbejdet samme mediekulturelle kompetence som børn og unge. Det kan skyldes voksnes angst for tab af kompetence og magt (Gurli Bjørn Iversen). De voksne har altid vidst, hvad der skal arbejdes med i skolen, så arbejdet med medier kan virke intimiderende, da man ikke ved, hvor arbejdet ender. Den unge har som oftest en bedre ”knap kompetence” end den voksne, så det asymmetriske forhold, der normalt er mellem den voksne og barnet/den unge, har pludselig fået omvendt fortegn, og det kan i sig selv kan virke skræmmende.Ved at integrere de elektroniske medier i skolens hverdag, vil man have en chance for at bygge bro mellem den parallelle - og den egentlige skole.<br /><br /><br /><a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftnref1" name="_ftn1">[1]</a> Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 161<br /><a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftnref2" name="_ftn2">[2]</a> Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16<br /><a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftnref3" name="_ftn3">[3]</a> Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163<br /><a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftnref4" name="_ftn4">[4]</a> Ibid.<br /><a title="" style="" href="http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=2150754289648457802&postID=3774534083710010296#_ftnref5" name="_ftn5">[5]</a> Ibid. S. 170</p>Vibeke S. Bilgaardhttp://www.blogger.com/profile/07722997229143527990noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-44936367189842623832009-12-07T14:18:00.000+01:002009-12-15T17:48:43.040+01:00Praksisfælleskaber - Hvad lærer børn og unge, når de bruger andre medier?Det er frikvarter. En stor gruppe elever - mest drenge - står rundt om en computer, hvor en dreng er i gang med et computerspil. Når man så spørger en af drengene i kredsen, hvad de laver, bliver der svaret: "Vi spiller computer". På afstand ser det ud til, at der er én dreng, der spiller, og at de andre drenge bare ser på, men når man kommer tættere på, viser det sig, at alle er engageret i spillet på en eller anden måde.<br /><br />Carsten Jessen skriver i sin artikel "Når drenge spiller actionspil" <a name="sdfootnote1anc"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote1sym">1</a>, at det ikke kun handler om spillets indhold og det at spille det, men at der faktisk foregår mange forskellige aktiviteter, når der spilles computerspil som fx at øve sig og blive god, at konkurrere, at udforske og kortlægge, at udvikle eller skaffe viden, at udveksle viden i form af tips og tricks, at snakke og pjatte med hinanden i forbindelse med spillet og ikke mindst at mødes med spillet som anledning.<br /><br />Der er altså et fællesskab mellem drengen foran computeren og drengene, der står rundt om computeren. Alle virker dybt engagerede. De har et fælles projekt. Der bliver givet gode råd og udvekslet tips og ideer. Nogle af drengene kender måske ikke ret meget til det pågældende spil, så de kigger på for at lære nogen tricks, så de kan øve sig derhjemme. Alle i dette fællesskab er altså også i gang med at tilegne sig mere viden om spillet - en slags mesterlære eller praksislæring<a name="sdfootnote2anc"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote2sym">2</a>. Mange af de it-kompetencer, som eleverne i dag besidder, har de tilegnet sig i uformelle samvær med andre børn og voksne i fritiden og i skolen.<br /><br />Tv-programmer, film, musik, internethjemmesider, blogs og fx Face-book giver på samme måde som computerspillet stof til samtaler og anledning til samvær og sociale arrangementer. Det er ikke altid på grund af indholdet, at det fx er vigtig at følge med i en bestemt tv-serie, men derimod muligheden for at kunne deltage i det fællesskab der opstår, når man næste dag mødes og snakker om det nyeste afsnit af serien. Børn og unge har altid været nysgerrige og kreative, så de bruger også medierne som redskaber til at udforske verden, eller som Birgitte Tufte skriver<a name="sdfootnote3anc"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote3sym">3</a> "som en slags dåseåbner til de dele af livet, de ikke har kendskab til - herunder, hvad voksenlivet er". Birgitte Tufte skriver videre<a name="sdfootnote4anc"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote4sym">4</a>: "I det kammeratlige samvær omkring medierne skaffer børn og unge sig frirum, udvikler kompetencer og etablerer deres egne kulturelle rum."<br /><br />Ligesåvel som mange unge indgår i fællesskaber omkring medier, er der også unge der står udenfor af forskellige årsager. PLC får en vigtig opgave i forhold til at skabe mulighed for at integrere og motivere disse unge til at indgå i fællesskaber både i og uden for skolen.<br /><br /><a name="sdfootnote1sym"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote1anc">1</a>Sørensen, Birgitte Holm m.fl. (red.) Børn i en digital kultur s. 120<br /><a name="sdfootnote2sym"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote2anc">2</a>Larsen, Christine Pilegaard. Medier og medieundervisning s. 191<br /><a name="sdfootnote3sym"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote3anc">3</a>Ibid s. 171<br /><a name="sdfootnote4sym"></a><a href="http://docs.google.com/View?docid=0AbmSE3lt0lQ0ZGQza3g5N25fMTRjNm05amJndw&pageview=1&hgd=1&embedded=1&hl=da#sdfootnote4anc">4</a>Ibid s. 172Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-35317573663714816962009-12-06T20:23:00.001+01:002009-12-15T23:46:21.468+01:00MediesynSom beskrevet tidligere er der mange ting der tyder på, at skolens kultur og de ældste elevers kultur befinder sig i et kontrastfyldt forhold, idet skolen i dag stadig er domineret af bogen som det bærende element for elevernes læring. Hvis vi imidlertid vil anerkende, at de ældste elever i høj grad også får deres viden fra ”mediernes parallelle skole”<a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn1" name="_ftnref1">[1]</a>, må medierne – i bred forstand – tilgodeses mere i skolen, og her spiller skolens PLC en vigtig rolle. PLC er nemlig ofte samlingspunkt for de forskellige medier, der forefindes på skolen, og kan dermed være det sted på skolen, hvor eleverne kan lære både med og om medier. At vi på PLC dagligt skal forholde os til medier er dog på ingen måde nyt, og om skolebiblioteket/PLC i ”Fælles mål 2009 – dansk” står der:<br /><br />”Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd …<br />På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.”<a title="" style="mso-footnote-id: ftn2" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn2" name="_ftnref2">[2]</a><br /><br />Men fra hverdagen på skolen ved man, at lærere og ligeledes kolleger på PLC opfatter medier og de forskellige mediers muligheder forskelligt. Gurli Bjørn Iversen m.fl. kommer i bogen ”Mediedidaktik” ind på, der overordnet set findes 4 forskellige mediepædagogiske positioner, man som lærer kan stille sig på i forhold til medier. Kort fortalt drejer det sig om følgende: <a title="" style="mso-footnote-id: ftn3" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn3" name="_ftnref3">[3]</a><br /><br />· <em>Det aristokratiske og elitære mediesyn:</em> Her har læreren et meget negativt syn på medierne. Medierne er manipulerende, og det skal eleverne i skolen beskyttes imod. Fokus skal i stedet være på skriftkulturen.<br />· <em>Det ideologikritiske mediesyn:</em> Her mener læreren, at eleverne skal lære at være bevidste om mediernes påvirkning og forholde sig kritisk til dem. Undervisningen er holdningspræget.<br />· <em>Det konstruktivistiske mediesyn:</em> Her mener læreren, at eleverne skal lære at forstå de nye mediers æstetik på deres egne vilkår og præmisser og ikke på en konstrueret konflikt med andre kulturelle udtryksformer.<br />· <em>Det dekonstruktivistiske mediesyn:</em> Her opfatter læreren eleverne som aktive modtagere, der forholder sig refleksivt, legende og ironiserende til medierne. Eleverne afprøver nye medieformer, som de benytter i deres søgen efter identitet og orientering i forhold til omverdenen.<br /><br />Hvis man på skolens PLC ønsker at tilgodese de ældste elevers motivation og kompetencer inden for medier, er det først og fremmest afgørende, at elevernes mediekompetence opfattes som noget positivt. I skolens dagligdag opleves de ældste elever netop som aktive og legende i deres omgang med forskellige medier, og når de i så stort omfang er brugere af Facebook, Arto, Messenger mm. er det først og fremmest for at definere sig selv i sociale sammenhænge og som et led i identitetsdannelsen. Mediearbejdet i skolen bør således gribes an fra et konstruktivistisk-/dekonstruktivistisk mediesyn. Men naturligvis bør vi samtidig i skolen og på PLC lære eleverne at være kritiske og undre sig over de indtryk, de får gennem medierne!<br /><br />På PLC skal der skabes rammer for, at mediernes parallelle skole kan inddrages i den egentlige skole, og læringen skal foregå, som den foregår i den parallelle skole, nemlig som praksisfællesskaber.<br /><br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref1" name="_ftn1">[1]</a> Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163<br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn2" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref2" name="_ftn2">[2]</a> Fælles mål 2009 – DANSK. Undervisningsministeriet 2009<br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn3" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref3" name="_ftn3">[3]</a> Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16Vibeke S. Bilgaardhttp://www.blogger.com/profile/07722997229143527990noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-61228532530183937062009-12-05T12:45:00.001+01:002009-12-15T17:53:15.225+01:00Mediestatus - Gug skole<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBi7eRpl7Ef_fnzTP7iZXOUiZ2yBZPzaDjxzoCEDTh_hNy9O2vtHP6FgwOJdoioCG6P88XtgM7TW3xYjcoeN_rPWzLYxjMzdsnvgFui-UmXnkMU_kEkpbJILxpoQnb7oEYkjjb4BNeqi8/s1600-h/Gug+skole+%282%29.JPG"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5415430254587633986" style="FLOAT: left; MARGIN: 0pt 10px 10px 0pt; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 134px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBi7eRpl7Ef_fnzTP7iZXOUiZ2yBZPzaDjxzoCEDTh_hNy9O2vtHP6FgwOJdoioCG6P88XtgM7TW3xYjcoeN_rPWzLYxjMzdsnvgFui-UmXnkMU_kEkpbJILxpoQnb7oEYkjjb4BNeqi8/s200/Gug+skole+%282%29.JPG" border="0" /></a>På PLC er det et ønske, at arbejde ud fra et dekonstruktivistisk mediesyn, hvor den parallele skole i langt højere grad inddrages, og eleverne dermed får mulighed for at gøre brug af de medier de benytter i fritiden i deres arbejde i skolen. .<a name='more'></a> Gug skole er en skole med omkring 850 elever fra 0. – 9. klasse samt en læseklasse. I tilknytning til skolens PLC er der tre bibliotekarer og tre IT-ansvarlige. På skolen har alle klasser mulighed for at skrive sig på til at komme en gang om ugen for at låne bøger på biblioteket. Der er afsættes ca. en halv lektion til hver klasse på biblioteket, hvor klassens lærer følger med eleverne. Forud for biblioteksbesøget er det muligt at lave aftaler med skolens bibliotekarer om indholdet - det være sig vejledning i ny litteratur, søgning af litteratur m.m. Skolens yngste elever benytter flittigt PLC og låner mange bøger, hvorimod eleverne fra slutningen af mellemtrinnet og op kun sjældent benytter PLC til at låne bøger. <p style="MARGIN-BOTTOM: 0cm"><br /></p><p style="MARGIN-BOTTOM: 0cm">På Gug skole forefindes der to store computerlokaler samt mindre enheder med PC’ere fordelt på fem områder på skolen. Desuden har vi på PLC et skab med 25 bærbare computere, som kan lånes og vi har netop fået nyt trådløst netværk på skolen. PC’ere er dagligt i brug og kan reserveres af alle til undervisningsformål. På PLC er der placeret 8 computere, som ligeledes kan bruges i undervisningen, og som skolens ældste elever fra 6. – 9. klasse desuden flittigt benytter i frikvartererne under opsyn af skolens bibliotekarer. Tidligere havde vi i forlængelse af PLC et medieværksted med udstyr til filmredigering m.m. Dette område står tomt og bliver ikke længere brugt. På PLC er det muligt at reservere et af skolens to digitale kameraer og tre videokameraer samt diktafoner. I PLC området har vi for nyligt fået opstillet en interaktiv tavle, som primært bliver brugt til film- og Power Point fremvisninger.</p><p style="MARGIN-BOTTOM: 0cm">På Gug skole er det meget forskelligt fra lærer til lærer hvor meget man gør brug af andre medier end bøger på, men sikkert er det, at bøger, hæfter og kopier indgår som noget helt grundlæggende i undervisningen overalt på skolen. Hvorvidt det handler om manglende mediekompetence eller om mediesynet hos den enkelte lærer, udgør det formentlig en blanding. På PLC er det et ønske, at arbejde ud fra et dekonstruktivistisk mediesyn, hvor den parallele skole i langt højere grad inddrages, og eleverne dermed får mulighed for at gøre brug af de medier de benytter i fritiden i deres arbejde i skolen. </p>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-77086237527017331102009-12-05T12:37:00.001+01:002009-12-15T17:54:04.380+01:00Mediestatus - Ferslev<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-L05_pIrHn3weE07bJHrk5JUb4MPfEc_a9NCoLF9xHPHyUkPqMhnOBlDMV6GzUUQ7smuK-mpv0Sk50X4xWfi5GXoLgAen0q4AfUrdoemexLj8sWvpATOVvfUHFeDX4Dl4-4YFWN680Hg/s1600-h/Ferslev+skole+(2).jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5415425795899720098" style="FLOAT: left; MARGIN: 0pt 10px 10px 0pt; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-L05_pIrHn3weE07bJHrk5JUb4MPfEc_a9NCoLF9xHPHyUkPqMhnOBlDMV6GzUUQ7smuK-mpv0Sk50X4xWfi5GXoLgAen0q4AfUrdoemexLj8sWvpATOVvfUHFeDX4Dl4-4YFWN680Hg/s200/Ferslev+skole+%282%29.jpg" border="0" /></a>De fleste kolleger finder det besværligt at bruge andre og nye medier i deres undervisning. Det kan meget vel bunde i manglende mediekompetencer.<br />Vi har ønsket om at arbejde med det dekonstruvistiske mediesyn og elevernes parallelle skole, men det er vanskeligt at gennemføre, som det ser ud nu. .<a name='more'></a> På Ferslev Skole er der ca. 330 elever, fordelt fra børnehaveklassen til 9. klassetrin.<br />Det har i mange år været kutyme, at alle elever fra de yngste til de ældste har været tilbudt en ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne får præsenteret forskellige former for litteratur, inden de bliver ”sluppet løs” for selv at aflevere og låne bøger.<br /><br />Blandt de yngste børn (børnehaveklassen til 5. klassetrin) er tilbudet været populært, hvorefter interessen er dalet mærkbart. Jo ældre eleverne bliver, des mere mister de interessen for den skrevne litteratur. Det er meget vanskeligt at få dem interesserede i at bruge PLC.<br /><br />Eleverne fra 6. - 9. klasse har i princippet en tid hver uge, hvor de kan gøre brug af PLC, men det er uden service. Personalet er til stede på PLC i disse timer, men der er ikke sat tid af til at servicere disse elever på samme måde, som vi gør med de yngre.<br /><br />PLC-teamet består af to bibliotekarer, og der er ligeledes tilknyttet to it-ansvarlige, som står til rådighed nogle timer om ugen. De udbyder hvert år nogle kurser til lærerne, som de prøver at holde ajour med forskellige programmer og deres brug.<br /><br />Den form for mediebrug, der bliver gjort brug af på PLC, er computerne. Vi er i besiddelse af to vogne med 24 bærbare computere i hver. De bliver brugt flittigt i undervisningen. Ligeledes har vi på PLC 6 stationære computere, der også bliver brugt flittigt, både i timerne og 10 – frikvarteret.<br /><br />Vi har kameraer, som kan lånes, men vi har pt. ingen videooptagere, da de to gamle gik i stykker efter ca. et års brug. Det overvejes endog, om vi overhovedet skal købe nye, eller vi blot skal låne nogle fra cfu, når der er brug for det.<br /><br />De fleste kolleger finder det besværligt at bruge andre og nye medier i deres undervisning. Det kan meget vel bunde i manglende mediekompetencer.<br /><br />Vi har ønsket om at arbejde med det dekonstruvistiske mediesyn og elevernes parallelle skole, men det er vanskeligt at gennemføre, som det ser ud nu.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-73004563129078250272009-12-05T12:20:00.001+01:002009-12-15T17:54:36.146+01:00Mediestatus - Gl. Lindholm skole<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie8shEIbk-zRlSr06NcqsY3KseJsqk43D4Lxhe-iHm276qbJZFWwGje5yTrr7aKhxmoRvNhgYEgeqKngBMNPF0QEdty52gik4QQQZP6YquazGsTRqD4bFic76NOqZPIOJwwc3-uv7pSNI/s1600-h/Gl.+Lindholm+skole+%287%29.JPG"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5415421759144590322" style="margin: 0pt 10px 10px 0pt; float: left; width: 200px; cursor: pointer; height: 150px;" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie8shEIbk-zRlSr06NcqsY3KseJsqk43D4Lxhe-iHm276qbJZFWwGje5yTrr7aKhxmoRvNhgYEgeqKngBMNPF0QEdty52gik4QQQZP6YquazGsTRqD4bFic76NOqZPIOJwwc3-uv7pSNI/s200/Gl.+Lindholm+skole+%287%29.JPG" border="0" /></a>Som det ser ud nu er mediernes parallelle skole kun repræsenteret ved de medier eleverne har med hjemmefra, det være sig mobiltelefoner, mp3-afspillere og altså også computere. Situationen er problematisk i lyset af ønsket om et dekonstruktivistisk mediesyn og et miljø på PLC, hvor mediernes parallelle skole netop bør inddrages og ikke udelukkes. .<a name='more'></a> Gl. Lindholm skole har ca. 550 elever og på skolens PLC er der tilknyttet fire medarbejdere, alle bibliotekarer, hvoraf den ene desuden er skolens it-ansvarlige. Fra 0.-3.kl. tilbydes dansklæreren én ugentlig udlånslektion på PLC og der lånes i rigt omfang frilæsningsbøger. De ældste elever kommer også gerne på PLC og arbejder, men de låner i meget mindre omfang frilæsningsbøger. De kommer desuden kun på PLC højest hver 14. dag sammen med dansklæreren. Eleverne arbejder dog ofte i den tilstødende pc-café.<br /><br />På skolens PLC findes meget forskelligt Av-udstyr, herunder diktafoner, mikrofoner, videokameraer af forskellige slags samt digitalkameraer. Derudover er diverse programmer til mediearbejdet installeret på en stor del af skolens computere (Moviemaker, Photostory, Publisher, Stick Animator, Pinnacle Studio og Photofiltre). Skolen har i forbindelse med PLC et decideret videoredigeringsrum med 4 computere og en Mac-maskine til rådighed til multimedieproduktion.<br /><br />Det skorter ikke på udstyr, men det bliver kun i ringe omgang brugt. Måske skal årsagen findes i lærerens manglende mediekompetence, men også mediesynet hos den enkelte lærer og PLC-medarbejder kan være en årsag. Grundet den nye arbejdstidsaftale er PLC p.t. lukket for elever i frikvartererne. Skolens elever har således ingen adgang til computere på skolen i frikvartererne med undtagelse af deres egen medbragte. Som det ser ud nu er mediernes parallelle skole kun repræsenteret ved de medier eleverne har med hjemmefra, det være sig mobiltelefoner, mp3-afspillere og altså også computere. Situationen er problematisk i lyset af ønsket om et dekonstruktivistisk mediesyn og et miljø på PLC, hvor mediernes parallelle skole netop bør inddrages og ikke udelukkes.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-45715157587792019112009-12-05T11:32:00.002+01:002009-12-15T17:55:09.615+01:00Mediestatus - Vestbjerg skole<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTVc4lIm4YGDRxxUR9uBQLYWOk-mG3M3oMTzBxN2tLwPa9pov39KZFX_ZGySeWkTEZxeFzKwCgdEcuLGmudvDlXXp3PGfEs5qZh5os38-obYEECAtczwqS94LAmDpDlWRwfcfy91HRzck/s1600-h/pl+vest1.JPG"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5415411496729336162" style="FLOAT: left; MARGIN: 0pt 10px 10px 0pt; WIDTH: 200px; CURSOR: pointer; HEIGHT: 150px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTVc4lIm4YGDRxxUR9uBQLYWOk-mG3M3oMTzBxN2tLwPa9pov39KZFX_ZGySeWkTEZxeFzKwCgdEcuLGmudvDlXXp3PGfEs5qZh5os38-obYEECAtczwqS94LAmDpDlWRwfcfy91HRzck/s200/pl+vest1.JPG" border="0" /></a>Selvom rammere burde være til stede, så indgår medierne ikke på den samme naturlige måde i skolens undervisning, som de gør i elevernes fritid. Når klokken ringer til time, "glemmes" elevernes mediekompetencer.<a name='more'></a><br /><br />Vestbjerg skole har ca. 450 elever. På PLC er der 2 skolebibliotekarer, hvoraf den ene også er it-vejleder. Der er altid "åbent" på PLC, da PLC er en del af skolens fællesareal, men PLC er kun bemandet indtil kl. 14. Alle klasser tilbydes en ugentlig time på PLC. Det er for det meste kun 0.-5. klasse, der hver uge benytter sig af tilbuddet. Eleverne fra de ældre klasser kommer kun en gang imellem. Ud over at benytte PLC i forbindelse med denne "udlånstime", benytter eleverne også PLC i forbindelse med den daglige undervisning, da der dels er 5 stationære computere, som eleverne kan benytte, og dels er mulighed for at benytte gruppearbejdspladser i passende afstand fra lærerne. I frikvartererne benyttes PLC også af enkelte elever eller grupper af elever, som søger væk fra klassen.<br /><br />I forbindelse med undervisningen har eleverne mulighed for at låne videokamera, iPod, lydoptager og GPS. Vi har valgt ikke at have et redigeringsområde med en computer, hvor der er installeret bestemte redigeringsprogrammer, men i stedet for lader vi eleverne benytte de programmer, som ligger på alle computerne - både stationære og bærbare - Moviemaker, Audacity, Photofiltre og Photo Story. Alle programmer er gratisprogrammer, så eleverne har også mulighed for at have programmerne på deres egne computere. Tilgængelighed er et vigtigt begreb for os på PLC.<br /><br />Netop for at sikre nem tilgængelighed har vi på hele skolen lige fået opsat trådløst netværk, så eleverne uden besvær kan komme på nettet med deres medbragte computere og mobiltelefoner. Eleverne fra 7.-9. klasse må godt bruge deres mobiltelefoner i forbindelse med undervisningen, hvis det aftales med den pågældende lærer.<br /><br />Selvom rammere burde være til stede, så indgår medierne ikke på den samme naturlige måde i skolens undervisning, som de gør i elevernes fritid. Når klokken ringer til time, "glemmes" elevernes mediekompetencer. De kompetencer, som mange elever har tilegnet sig i medieres parallelle skole, udnyttes kun i enkelte tilfælde på Vestbjerg skole. Bogen og hæftet er i de fleste sammenhænge stadig det bærende element i undervisningen. Dettes skyldes flere ting, men en af de vigtigste er sikkert, at mange af lærerne ikke selv besidder de samme mediekompetencer som eleverne. Dette asymmetriske forhold, kan i nogle tilfælde godt gøre lærerne utrygge, og de kan ikke se mulighederne. En anden forklaring kan være, at flere lærere faktisk ikke er interesseret i at lade eleverne benytte deres mediekompetencer i undervisningen, da disse læreres mediesyn ikke falder sammen med PLC's, som bygger på det dekonstruktivistiske mediesyn.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-20892860250125212312009-12-04T21:26:00.001+01:002009-12-15T23:43:08.181+01:00Tiltag på PLCI statusbeskrivelsen for brug af medier på PLC fremgår det tydeligt, at der er rig mulighed for at tilgodese de unges mediekompetencer i højere grad, end det bliver gjort på nuværende tidspunkt. Selv om arbejdet på skolens PLC på mange områder adskiller sig fra den ”almindelige” klasseundervisning er det i høj grad PLC´s opgave at præsentere eleverne for andre medier end bogen. Ligeledes kan skolebibliotekaren afholde ”kurser” i og om medier eller supplere den enkelte lærer i medieundervisningen. En vigtig pointe i forhold til elevernes mediekulturelle kompetence er netop, at den ikke bør stå alene. Birgitte Tufte understreger vigtigheden af medieundervisning, for eleverne mangler tolkningsredskaber til medielandskabet<a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn1" name="_ftnref1">[1]</a>, og her kommer skolen og PLC ind i billedet. Medier i bred forstand skal desuden være repræsenteret og stillet til rådighed for eleverne og lærerne både i og uden for undervisningen. I frikvartererne skal de ældste elever have mulighed for at indgå i uformelle læringsmiljøer omkring medier, hvilket naturligvis fordrer, at de har adgang til medierne. Birgitte Tufte har udviklet en model for medieundervisning, og her mener hun netop, at man bør starte ved, at eleverne selv arbejder med medier og producerer produkter, inden de analyserer professionelle medieproduktioner.<a title="" style="mso-footnote-id: ftn2" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftn2" name="_ftnref2">[2]</a> At eleverne får <em>hands on</em> bliver netop en opgave for PLC og i ”Idekataloget over tiltag på PLC” er det netop web 2.0, praksisfællesskaber og mediernes parallelle skole, der fokuseres på.<br /><br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn1" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref1" name="_ftn1">[1]</a> Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 170<br /><a title="" style="mso-footnote-id: ftn2" href="http://www.blogger.com/post-create.g?blogID=2150754289648457802#_ftnref2" name="_ftn2">[2]</a> Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 20Vibeke S. Bilgaardhttp://www.blogger.com/profile/07722997229143527990noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-24719184800579771402009-12-03T16:54:00.002+01:002009-12-16T13:07:29.090+01:00Animationsfilm - "Redningsaktionen"Praksisfællesskab - fire personer brugte tre timer i fuld koncentration til at producere 1 minut og 24 sekunder.<br /><br /><embed src="http://www.youtube-nocookie.com/v/4Ab4mmo9OUc&hl=" fs="1&rel=" color1="0x006699&color2=" border="1" width="340" height="285" type="application/x-shockwave-flash" allowfullscreen="true" allowscriptaccess="always"></embed><br />Animationsfilmen "Redningsaktionen" er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med levende billeder på PLC i frikvarterne. Projektet kræver meget lidt udstyr og forhåndsviden. PLC skal blot stille bord, legerekvisitter, pc (med videoredigeringsprogram) og kamera til rådighed for eleverne. I processen med at lave animationsfilmen indgår eleverne i et praksisfællesskab, hvor de udveksler viden, lærer af hinanden og skaber et fælles projekt. Det foregår i et uformelt læringsmiljø, hvor man på legende vis tilegner sig mediekompetencer.Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-16348791273571372962009-12-02T16:54:00.009+01:002009-12-16T13:11:33.972+01:00Uddybninger til idékatalog<strong>PLC blog</strong><br />PLC opretter en blog, hvor lokalområdet beskrives. Det kan handle om alt, lige fra gode mødesteder, hundeluftningssteder, gode legepladser/klatretræer, foreningsmøder, noget, man er glad for/utilfreds med i sin by. De, der viser sig som seriøse forfattere på blog’en bliver medforfattere.<br /><br /><strong>Lave animationsfilm</strong><br />I frikvartererne er der for eleverne mulighed for at lave animationsfilm. Der er noget legetøj på PLC, som de bruger i deres produktioner. Vi laver et skema, hvor eleverne skriver sig på, så de kan arbejde med dette efter tur.<br /><br /><strong>Lave events med egne film (filmfestival)</strong><br />De film børnene og de unge producerer på PLC vises på PLC, og alle der har lyst inviteres til filmfestival.<br /><br /><strong>Bog-, blad-, filmanmeldelser og anmeldelser af computerspil (børn/unge til børn/unge)</strong><br />Eleverne anmelder bøger, blade, spil og film for hinanden. Videooptages og resultaterne vises på PLC’s Smartboard.<br /><br /><strong>Lave high score ratings</strong><br />Ratings kan laves over mange ting:<br />-Anmeldelser af bøger, blade, film og computerspil<br />-Hvem der klarer sig bedst indenfor forskellige spil<br />-Spændende hjemmesider<br /><br /><strong>Facebook</strong><br />På Facebook kan man blive fan af Vitello (figur af Kim Fupz Aakeson), Kenneth Bøgh Andersen m.fl. Man kan også læse en Facebook-roman med blandt andre Glenn Ringtved som medforfatter.<br /><br /><span style="FONT-WEIGHT: bold">Computerspil</span><br />Arrangere turneringer - high score lister - anbefale links til gode spilsteder på nettet.<br /><br /><span style="FONT-WEIGHT: bold">Forfatterhjemmesider</span><br />I forbindelse med udstillinger af bøger henvises også til hjemmesider som fx <a href="http://www.kennethboeghandersen.dk/">Kenneth Bøgh Andersen</a>, hvor man fx kan downloade traileren til iPhone eller iPod.<br /><br /><span style="FONT-WEIGHT: bold">Bluetooth</span><br />Give eleverne mulighed for at sende billeder, lyd og video fra deres mobiltelefon til skolens computereCorrie Høgfeldt Mortensenhttp://www.blogger.com/profile/18382624436255514478noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7024088219654097889.post-43918830278012955052009-12-01T20:09:00.004+01:002009-12-21T09:30:20.162+01:00KonklusionPå skolen har vi i mange år haft megen fokus på børns læseindlæring, hvilket har betydet, at PLC har koncentreret sig meget om de yngste og mellemste elever. De ældste elever har ikke været tilgodeset i samme grad, og vi har blot konstateret, at deres interesse for PLC er dalet mærkbart.<br /><br />Vi har et ønske om at få de ældste elever til at gøre større brug af PLC, end de gør nu. Deres motivation og kompetencer inden for medier skal tilgodeses. For at efterleve et dekonstruktivistisk mediesyn, er det derfor vigtigt at bruge den viden, eleverne har med sig i skolen, den parallelle skole, og koble den med den egentlige skole. Gennem brug af andre medier kan man sammen med eleverne på PLC få lavet nogle spændende tiltag, som de er motiverede for, og kan lide at beskæftige sig med. Gennem praksisfællesskaber kan de lære af hinanden og bruge deres motivation til at udvikle deres læring i det nye medielandskab.<br /><br />Det er imidlertid en udfordring at få andre medier integreret på PLC og i skolen i lige så høj grad som bøger, og det fordrer, at vi på PLC går forud og baner vejen for en kulturændring, så også lærerkollegerne tør bruge andre medier og web 2.0 i deres undervisning.Corrie Høgfeldt Mortensenhttp://www.blogger.com/profile/18382624436255514478noreply@blogger.com0