Uddybninger til idékatalog

PLC blog
PLC opretter en blog, hvor lokalområdet beskrives. Det kan handle om alt, lige fra gode mødesteder, hundeluftningssteder, gode legepladser/klatretræer, foreningsmøder, noget, man er glad for/utilfreds med i sin by. De, der viser sig som seriøse forfattere på blog’en bliver medforfattere.

Lave animationsfilm
I frikvartererne er der for eleverne mulighed for at lave animationsfilm. Der er noget legetøj på PLC, som de bruger i deres produktioner. Vi laver et skema, hvor eleverne skriver sig på, så de kan arbejde med dette efter tur.

Lave events med egne film (filmfestival)
De film børnene og de unge producerer på PLC vises på PLC, og alle der har lyst inviteres til filmfestival.

Bog-, blad-, filmanmeldelser og anmeldelser af computerspil (børn/unge til børn/unge)
Eleverne anmelder bøger, blade, spil og film for hinanden. Videooptages og resultaterne vises på PLC’s Smartboard.

Lave high score ratings
Ratings kan laves over mange ting:
-Anmeldelser af bøger, blade, film og computerspil
-Hvem der klarer sig bedst indenfor forskellige spil
-Spændende hjemmesider

Facebook
På Facebook kan man blive fan af Vitello (figur af Kim Fupz Aakeson), Kenneth Bøgh Andersen m.fl. Man kan også læse en Facebook-roman med blandt andre Glenn Ringtved som medforfatter.

Computerspil
Arrangere turneringer - high score lister - anbefale links til gode spilsteder på nettet.

Forfatterhjemmesider
I forbindelse med udstillinger af bøger henvises også til hjemmesider som fx Kenneth Bøgh Andersen, hvor man fx kan downloade traileren til iPhone eller iPod.

Bluetooth
Give eleverne mulighed for at sende billeder, lyd og video fra deres mobiltelefon til skolens computere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar