Praksisfælleskaber - Hvad lærer børn og unge, når de bruger andre medier?

Det er frikvarter. En stor gruppe elever - mest drenge - står rundt om en computer, hvor en dreng er i gang med et computerspil. Når man så spørger en af drengene i kredsen, hvad de laver, bliver der svaret: "Vi spiller computer". På afstand ser det ud til, at der er én dreng, der spiller, og at de andre drenge bare ser på, men når man kommer tættere på, viser det sig, at alle er engageret i spillet på en eller anden måde.

Carsten Jessen skriver i sin artikel "Når drenge spiller actionspil" 1, at det ikke kun handler om spillets indhold og det at spille det, men at der faktisk foregår mange forskellige aktiviteter, når der spilles computerspil som fx at øve sig og blive god, at konkurrere, at udforske og kortlægge, at udvikle eller skaffe viden, at udveksle viden i form af tips og tricks, at snakke og pjatte med hinanden i forbindelse med spillet og ikke mindst at mødes med spillet som anledning.

Der er altså et fællesskab mellem drengen foran computeren og drengene, der står rundt om computeren. Alle virker dybt engagerede. De har et fælles projekt. Der bliver givet gode råd og udvekslet tips og ideer. Nogle af drengene kender måske ikke ret meget til det pågældende spil, så de kigger på for at lære nogen tricks, så de kan øve sig derhjemme. Alle i dette fællesskab er altså også i gang med at tilegne sig mere viden om spillet - en slags mesterlære eller praksislæring2. Mange af de it-kompetencer, som eleverne i dag besidder, har de tilegnet sig i uformelle samvær med andre børn og voksne i fritiden og i skolen.

Tv-programmer, film, musik, internethjemmesider, blogs og fx Face-book giver på samme måde som computerspillet stof til samtaler og anledning til samvær og sociale arrangementer. Det er ikke altid på grund af indholdet, at det fx er vigtig at følge med i en bestemt tv-serie, men derimod muligheden for at kunne deltage i det fællesskab der opstår, når man næste dag mødes og snakker om det nyeste afsnit af serien. Børn og unge har altid været nysgerrige og kreative, så de bruger også medierne som redskaber til at udforske verden, eller som Birgitte Tufte skriver3 "som en slags dåseåbner til de dele af livet, de ikke har kendskab til - herunder, hvad voksenlivet er". Birgitte Tufte skriver videre4: "I det kammeratlige samvær omkring medierne skaffer børn og unge sig frirum, udvikler kompetencer og etablerer deres egne kulturelle rum."

Ligesåvel som mange unge indgår i fællesskaber omkring medier, er der også unge der står udenfor af forskellige årsager. PLC får en vigtig opgave i forhold til at skabe mulighed for at integrere og motivere disse unge til at indgå i fællesskaber både i og uden for skolen.

1Sørensen, Birgitte Holm m.fl. (red.) Børn i en digital kultur s. 120
2Larsen, Christine Pilegaard. Medier og medieundervisning s. 191
3Ibid s. 171
4Ibid s. 172

Ingen kommentarer:

Send en kommentar