Mediesyn

Som beskrevet tidligere er der mange ting der tyder på, at skolens kultur og de ældste elevers kultur befinder sig i et kontrastfyldt forhold, idet skolen i dag stadig er domineret af bogen som det bærende element for elevernes læring. Hvis vi imidlertid vil anerkende, at de ældste elever i høj grad også får deres viden fra ”mediernes parallelle skole”[1], må medierne – i bred forstand – tilgodeses mere i skolen, og her spiller skolens PLC en vigtig rolle. PLC er nemlig ofte samlingspunkt for de forskellige medier, der forefindes på skolen, og kan dermed være det sted på skolen, hvor eleverne kan lære både med og om medier. At vi på PLC dagligt skal forholde os til medier er dog på ingen måde nyt, og om skolebiblioteket/PLC i ”Fælles mål 2009 – dansk” står der:

”Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd …
På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.”[2]

Men fra hverdagen på skolen ved man, at lærere og ligeledes kolleger på PLC opfatter medier og de forskellige mediers muligheder forskelligt. Gurli Bjørn Iversen m.fl. kommer i bogen ”Mediedidaktik” ind på, der overordnet set findes 4 forskellige mediepædagogiske positioner, man som lærer kan stille sig på i forhold til medier. Kort fortalt drejer det sig om følgende: [3]

· Det aristokratiske og elitære mediesyn: Her har læreren et meget negativt syn på medierne. Medierne er manipulerende, og det skal eleverne i skolen beskyttes imod. Fokus skal i stedet være på skriftkulturen.
· Det ideologikritiske mediesyn: Her mener læreren, at eleverne skal lære at være bevidste om mediernes påvirkning og forholde sig kritisk til dem. Undervisningen er holdningspræget.
· Det konstruktivistiske mediesyn: Her mener læreren, at eleverne skal lære at forstå de nye mediers æstetik på deres egne vilkår og præmisser og ikke på en konstrueret konflikt med andre kulturelle udtryksformer.
· Det dekonstruktivistiske mediesyn: Her opfatter læreren eleverne som aktive modtagere, der forholder sig refleksivt, legende og ironiserende til medierne. Eleverne afprøver nye medieformer, som de benytter i deres søgen efter identitet og orientering i forhold til omverdenen.

Hvis man på skolens PLC ønsker at tilgodese de ældste elevers motivation og kompetencer inden for medier, er det først og fremmest afgørende, at elevernes mediekompetence opfattes som noget positivt. I skolens dagligdag opleves de ældste elever netop som aktive og legende i deres omgang med forskellige medier, og når de i så stort omfang er brugere af Facebook, Arto, Messenger mm. er det først og fremmest for at definere sig selv i sociale sammenhænge og som et led i identitetsdannelsen. Mediearbejdet i skolen bør således gribes an fra et konstruktivistisk-/dekonstruktivistisk mediesyn. Men naturligvis bør vi samtidig i skolen og på PLC lære eleverne at være kritiske og undre sig over de indtryk, de får gennem medierne!

På PLC skal der skabes rammer for, at mediernes parallelle skole kan inddrages i den egentlige skole, og læringen skal foregå, som den foregår i den parallelle skole, nemlig som praksisfællesskaber.

[1] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163
[2] Fælles mål 2009 – DANSK. Undervisningsministeriet 2009
[3] Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16

Ingen kommentarer:

Send en kommentar