Hverdagskultur og medier

Børn og unge bruger i dag mange forskellige medier og gerne på samme tid. De indhenter viden over internettet, sms’er, blogger eller er på Facebook med vennerne, mens de ser en udsendelse på tv og lytter til musik fra deres iPod. Medierne bruges konvergerende og lader sig dermed vanskeligt adskille.[1]Denne tabel viser tydeligt, at de unge har mange typer medier tilgængelige på værelset og mange af genstandene er mobile og kan fx medbringes i skole (fx mp3-afspiller, iPod, mobiltelefon og computer).

Men hvad betyder det for moderne unge, at medier fylder meget i deres hverdag? Den anerkendte tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, skelner mellem primære og sekundære erfaringer i vores omverdensforståelse.[2] De primære erfaringer oplever vi så at sige på egen krop, hvorimod de sekundære erfaringer bl.a. tilegnes gennem medier (internettet, tv mm.) I og med at de unge benytter medierne meget, får de også adgang til flere erfaringer og indtryk, som de ikke selv har taget del i, men derimod er formidlede gennem medierne.

Flere undersøgelser viser desuden, at børn og unge ikke benytter sig af den viden, de tilegner sig i skolen, når de bevæger sig i miljøer, der ikke forbindes med skolen. Den abstrakte viden skolen tilbyder, har børn og unge svært ved at overføre til hverdagens hændelser og aktiviteter. Her har medierne tilsyneladende en fordel, idet de afspejler den hverdag, børn og de unge bevæger sig i, hvilket er mere konkret og håndgribelig end skolens syn på samfundet. Da medierne igennem de senere år er blevet det centrale sted, hvor børn og unge henter deres informationer, har medierne fået tilnavnet den parallelle skole af dr. pæd. Birgitte Tufte. [3] Denne parallelindlæring, som børn og unge tilegner sig, er vanskelig for skolen at stå mål med. Den egentlige skole er et sted, der hviler på en dannelsestradition, der er knyttet til det talte og skrevne ord. Medieundervisning har kun forekommet i meget ringe grad, så der er slet ikke tradition for at arbejde hermed. Brugen af medier udvides konstant, så det er vanskeligt for skolen ”at følge med.” Børn og unge er i besiddelse af en mediekulturel kompetence, som de har fået ved at gøre sig erfaringer og viden gennem brug af medierne.[4] De voksne/skolen arbejder meget langsomt med at få oparbejdet samme mediekulturelle kompetence som børn og unge. Det kan skyldes voksnes angst for tab af kompetence og magt (Gurli Bjørn Iversen). De voksne har altid vidst, hvad der skal arbejdes med i skolen, så arbejdet med medier kan virke intimiderende, da man ikke ved, hvor arbejdet ender. Den unge har som oftest en bedre ”knap kompetence” end den voksne, så det asymmetriske forhold, der normalt er mellem den voksne og barnet/den unge, har pludselig fået omvendt fortegn, og det kan i sig selv kan virke skræmmende.Ved at integrere de elektroniske medier i skolens hverdag, vil man have en chance for at bygge bro mellem den parallelle - og den egentlige skole.


[1] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 161
[2] Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16
[3] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163
[4] Ibid.
[5] Ibid. S. 170