Indholdsfortegnelse


Dette er kun et billede - da der ikke er kontakt til det websted, hvor dette mindmap ligger.

Indledning

Folkeskolens pædagogiske læringscenter (PLC) har udviklet sig fra at være et sted, hvor man tidligere hovedsageligt lånte bøger – måske endda primært til danskundervisningen - til at være et multilæringsted. PLC bør i dag være et centralt sted på skolen, hvor alle såvel elever som lærere kan komme og blive inspireret, vejledt og føle sig godt tilpas.

I undervisningsministeriets ”Fælles mål” 2009 (Dansk faghæftet) står der således beskrevet, at PLC er et videnscenter, der skal tilgodese alle fag med ressourcepersoner, bøger, IT, billeder og lyd. Det pædagogiske læringscenter skal være ”et sted der giver eleverne det, de vil have, men det skal også give eleverne det, de ikke vidste, de ville have”[1].

I de senere år har skolerne haft meget fokus på børns læseindlæring, hvilket også har betydet, at vi på PLC har koncentreret os meget om at stimulere til børns læselyst og tilbyde bøger til skolens yngste og mellemste elever. Vi oplever, at de yngste elever er glade for at komme på PLC, mens de ældste elever ikke bruger PLC i den samme udstrækning, og at deres lyst til at låne bøger aftager markant i deres skoleforløb.

De unge er optagede af og beskæftiger sig i høj grad med andre medier. Det være sig PC´ere med adgang til Facebook, forskellige chatrooms, onlinespil, mobiltelefoni, musik mv. De unge benytter i stigende omfang deres egen PC i skolen, eller gør brug af mobiltelefon i frikvartererne. De udveksler og viser hinanden det nyeste indenfor teknologi og medier.
Det forhold, at de unge gør brug af mange forskellige medier, kan ses som en indgangsvinkel til at se nærmere på, om det er muligt at gøre dem mere interesserede i at bruge PLC. Det vil betyde, at vi på PLC er nødt til at ændre på tilbuddene på skolens PLC.

Dette leder os frem til følgende problemformulering.

Problemformulering:
Det er naturligt for mange børn og unge at bruge mange typer medier i hverdagen. Hvordan kan vi tilgodese de ældste elevers motivation og kompetencer inden for medier på PLC?

[1] Undervisningsministeriets Fælles mål 2009 (Dansk faghæftet s. 71) http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaefter/090707_dansk_24.ashx

Motivation er lig med mål, følelser og personlig handleselvtillid

I problemformuleringen er begrebet motivation centralt, og derfor redegøres her kort for en definition af begrebet.

I en årrække har computeren været en motivationsfaktor for en stor del af eleverne, når de i skolen skulle arbejde selvstændigt eller i makkerpar. Spørgsmålet er, om det var selve computeren, eller det var den anderledes måde at arbejde på, der var motiverende. Jeppe Bundsgaard beskriver i sin artikel "En forandret skole i en forandret verden"1 motivation på følgende måde: Motivation = Mål * Følelser* Personlig handleselvtillid. Alle tre faktorer er afgørende for om eleven er motiveret for af udføre en opgave. Web 2.0 giver i dag lærerne mange muligheder for at skabe undervisningssituationer, hvor der er et meningsfyldt mål med elevernes arbejde, og hvor de er på hjemmebane.

1 Medier og medieundervisning (2009) s 211 - Christine Pilegaard Larsen

Hverdagskultur og medier

Børn og unge bruger i dag mange forskellige medier og gerne på samme tid. De indhenter viden over internettet, sms’er, blogger eller er på Facebook med vennerne, mens de ser en udsendelse på tv og lytter til musik fra deres iPod. Medierne bruges konvergerende og lader sig dermed vanskeligt adskille.[1]Denne tabel viser tydeligt, at de unge har mange typer medier tilgængelige på værelset og mange af genstandene er mobile og kan fx medbringes i skole (fx mp3-afspiller, iPod, mobiltelefon og computer).

Men hvad betyder det for moderne unge, at medier fylder meget i deres hverdag? Den anerkendte tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, skelner mellem primære og sekundære erfaringer i vores omverdensforståelse.[2] De primære erfaringer oplever vi så at sige på egen krop, hvorimod de sekundære erfaringer bl.a. tilegnes gennem medier (internettet, tv mm.) I og med at de unge benytter medierne meget, får de også adgang til flere erfaringer og indtryk, som de ikke selv har taget del i, men derimod er formidlede gennem medierne.

Flere undersøgelser viser desuden, at børn og unge ikke benytter sig af den viden, de tilegner sig i skolen, når de bevæger sig i miljøer, der ikke forbindes med skolen. Den abstrakte viden skolen tilbyder, har børn og unge svært ved at overføre til hverdagens hændelser og aktiviteter. Her har medierne tilsyneladende en fordel, idet de afspejler den hverdag, børn og de unge bevæger sig i, hvilket er mere konkret og håndgribelig end skolens syn på samfundet. Da medierne igennem de senere år er blevet det centrale sted, hvor børn og unge henter deres informationer, har medierne fået tilnavnet den parallelle skole af dr. pæd. Birgitte Tufte. [3] Denne parallelindlæring, som børn og unge tilegner sig, er vanskelig for skolen at stå mål med. Den egentlige skole er et sted, der hviler på en dannelsestradition, der er knyttet til det talte og skrevne ord. Medieundervisning har kun forekommet i meget ringe grad, så der er slet ikke tradition for at arbejde hermed. Brugen af medier udvides konstant, så det er vanskeligt for skolen ”at følge med.” Børn og unge er i besiddelse af en mediekulturel kompetence, som de har fået ved at gøre sig erfaringer og viden gennem brug af medierne.[4] De voksne/skolen arbejder meget langsomt med at få oparbejdet samme mediekulturelle kompetence som børn og unge. Det kan skyldes voksnes angst for tab af kompetence og magt (Gurli Bjørn Iversen). De voksne har altid vidst, hvad der skal arbejdes med i skolen, så arbejdet med medier kan virke intimiderende, da man ikke ved, hvor arbejdet ender. Den unge har som oftest en bedre ”knap kompetence” end den voksne, så det asymmetriske forhold, der normalt er mellem den voksne og barnet/den unge, har pludselig fået omvendt fortegn, og det kan i sig selv kan virke skræmmende.Ved at integrere de elektroniske medier i skolens hverdag, vil man have en chance for at bygge bro mellem den parallelle - og den egentlige skole.


[1] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 161
[2] Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16
[3] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163
[4] Ibid.
[5] Ibid. S. 170

Praksisfælleskaber - Hvad lærer børn og unge, når de bruger andre medier?

Det er frikvarter. En stor gruppe elever - mest drenge - står rundt om en computer, hvor en dreng er i gang med et computerspil. Når man så spørger en af drengene i kredsen, hvad de laver, bliver der svaret: "Vi spiller computer". På afstand ser det ud til, at der er én dreng, der spiller, og at de andre drenge bare ser på, men når man kommer tættere på, viser det sig, at alle er engageret i spillet på en eller anden måde.

Carsten Jessen skriver i sin artikel "Når drenge spiller actionspil" 1, at det ikke kun handler om spillets indhold og det at spille det, men at der faktisk foregår mange forskellige aktiviteter, når der spilles computerspil som fx at øve sig og blive god, at konkurrere, at udforske og kortlægge, at udvikle eller skaffe viden, at udveksle viden i form af tips og tricks, at snakke og pjatte med hinanden i forbindelse med spillet og ikke mindst at mødes med spillet som anledning.

Der er altså et fællesskab mellem drengen foran computeren og drengene, der står rundt om computeren. Alle virker dybt engagerede. De har et fælles projekt. Der bliver givet gode råd og udvekslet tips og ideer. Nogle af drengene kender måske ikke ret meget til det pågældende spil, så de kigger på for at lære nogen tricks, så de kan øve sig derhjemme. Alle i dette fællesskab er altså også i gang med at tilegne sig mere viden om spillet - en slags mesterlære eller praksislæring2. Mange af de it-kompetencer, som eleverne i dag besidder, har de tilegnet sig i uformelle samvær med andre børn og voksne i fritiden og i skolen.

Tv-programmer, film, musik, internethjemmesider, blogs og fx Face-book giver på samme måde som computerspillet stof til samtaler og anledning til samvær og sociale arrangementer. Det er ikke altid på grund af indholdet, at det fx er vigtig at følge med i en bestemt tv-serie, men derimod muligheden for at kunne deltage i det fællesskab der opstår, når man næste dag mødes og snakker om det nyeste afsnit af serien. Børn og unge har altid været nysgerrige og kreative, så de bruger også medierne som redskaber til at udforske verden, eller som Birgitte Tufte skriver3 "som en slags dåseåbner til de dele af livet, de ikke har kendskab til - herunder, hvad voksenlivet er". Birgitte Tufte skriver videre4: "I det kammeratlige samvær omkring medierne skaffer børn og unge sig frirum, udvikler kompetencer og etablerer deres egne kulturelle rum."

Ligesåvel som mange unge indgår i fællesskaber omkring medier, er der også unge der står udenfor af forskellige årsager. PLC får en vigtig opgave i forhold til at skabe mulighed for at integrere og motivere disse unge til at indgå i fællesskaber både i og uden for skolen.

1Sørensen, Birgitte Holm m.fl. (red.) Børn i en digital kultur s. 120
2Larsen, Christine Pilegaard. Medier og medieundervisning s. 191
3Ibid s. 171
4Ibid s. 172

Mediesyn

Som beskrevet tidligere er der mange ting der tyder på, at skolens kultur og de ældste elevers kultur befinder sig i et kontrastfyldt forhold, idet skolen i dag stadig er domineret af bogen som det bærende element for elevernes læring. Hvis vi imidlertid vil anerkende, at de ældste elever i høj grad også får deres viden fra ”mediernes parallelle skole”[1], må medierne – i bred forstand – tilgodeses mere i skolen, og her spiller skolens PLC en vigtig rolle. PLC er nemlig ofte samlingspunkt for de forskellige medier, der forefindes på skolen, og kan dermed være det sted på skolen, hvor eleverne kan lære både med og om medier. At vi på PLC dagligt skal forholde os til medier er dog på ingen måde nyt, og om skolebiblioteket/PLC i ”Fælles mål 2009 – dansk” står der:

”Skolebiblioteket er et videnscenter med personressourcer, bøger, it, billeder og lyd …
På skolebiblioteket arbejdes der med alle læringsmidler, analoge og digitale, og både lærere og elever kan hente hjælp hos skolebiblioteksteamet, når de skal i gang med at bruge materialerne.”[2]

Men fra hverdagen på skolen ved man, at lærere og ligeledes kolleger på PLC opfatter medier og de forskellige mediers muligheder forskelligt. Gurli Bjørn Iversen m.fl. kommer i bogen ”Mediedidaktik” ind på, der overordnet set findes 4 forskellige mediepædagogiske positioner, man som lærer kan stille sig på i forhold til medier. Kort fortalt drejer det sig om følgende: [3]

· Det aristokratiske og elitære mediesyn: Her har læreren et meget negativt syn på medierne. Medierne er manipulerende, og det skal eleverne i skolen beskyttes imod. Fokus skal i stedet være på skriftkulturen.
· Det ideologikritiske mediesyn: Her mener læreren, at eleverne skal lære at være bevidste om mediernes påvirkning og forholde sig kritisk til dem. Undervisningen er holdningspræget.
· Det konstruktivistiske mediesyn: Her mener læreren, at eleverne skal lære at forstå de nye mediers æstetik på deres egne vilkår og præmisser og ikke på en konstrueret konflikt med andre kulturelle udtryksformer.
· Det dekonstruktivistiske mediesyn: Her opfatter læreren eleverne som aktive modtagere, der forholder sig refleksivt, legende og ironiserende til medierne. Eleverne afprøver nye medieformer, som de benytter i deres søgen efter identitet og orientering i forhold til omverdenen.

Hvis man på skolens PLC ønsker at tilgodese de ældste elevers motivation og kompetencer inden for medier, er det først og fremmest afgørende, at elevernes mediekompetence opfattes som noget positivt. I skolens dagligdag opleves de ældste elever netop som aktive og legende i deres omgang med forskellige medier, og når de i så stort omfang er brugere af Facebook, Arto, Messenger mm. er det først og fremmest for at definere sig selv i sociale sammenhænge og som et led i identitetsdannelsen. Mediearbejdet i skolen bør således gribes an fra et konstruktivistisk-/dekonstruktivistisk mediesyn. Men naturligvis bør vi samtidig i skolen og på PLC lære eleverne at være kritiske og undre sig over de indtryk, de får gennem medierne!

På PLC skal der skabes rammer for, at mediernes parallelle skole kan inddrages i den egentlige skole, og læringen skal foregå, som den foregår i den parallelle skole, nemlig som praksisfællesskaber.

[1] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 163
[2] Fælles mål 2009 – DANSK. Undervisningsministeriet 2009
[3] Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 16

Mediestatus - Gug skole

På PLC er det et ønske, at arbejde ud fra et dekonstruktivistisk mediesyn, hvor den parallele skole i langt højere grad inddrages, og eleverne dermed får mulighed for at gøre brug af de medier de benytter i fritiden i deres arbejde i skolen. .

Mediestatus - Ferslev

De fleste kolleger finder det besværligt at bruge andre og nye medier i deres undervisning. Det kan meget vel bunde i manglende mediekompetencer.
Vi har ønsket om at arbejde med det dekonstruvistiske mediesyn og elevernes parallelle skole, men det er vanskeligt at gennemføre, som det ser ud nu. .

Mediestatus - Gl. Lindholm skole

Som det ser ud nu er mediernes parallelle skole kun repræsenteret ved de medier eleverne har med hjemmefra, det være sig mobiltelefoner, mp3-afspillere og altså også computere. Situationen er problematisk i lyset af ønsket om et dekonstruktivistisk mediesyn og et miljø på PLC, hvor mediernes parallelle skole netop bør inddrages og ikke udelukkes. .

Mediestatus - Vestbjerg skole

Selvom rammere burde være til stede, så indgår medierne ikke på den samme naturlige måde i skolens undervisning, som de gør i elevernes fritid. Når klokken ringer til time, "glemmes" elevernes mediekompetencer.

Tiltag på PLC

I statusbeskrivelsen for brug af medier på PLC fremgår det tydeligt, at der er rig mulighed for at tilgodese de unges mediekompetencer i højere grad, end det bliver gjort på nuværende tidspunkt. Selv om arbejdet på skolens PLC på mange områder adskiller sig fra den ”almindelige” klasseundervisning er det i høj grad PLC´s opgave at præsentere eleverne for andre medier end bogen. Ligeledes kan skolebibliotekaren afholde ”kurser” i og om medier eller supplere den enkelte lærer i medieundervisningen. En vigtig pointe i forhold til elevernes mediekulturelle kompetence er netop, at den ikke bør stå alene. Birgitte Tufte understreger vigtigheden af medieundervisning, for eleverne mangler tolkningsredskaber til medielandskabet[1], og her kommer skolen og PLC ind i billedet. Medier i bred forstand skal desuden være repræsenteret og stillet til rådighed for eleverne og lærerne både i og uden for undervisningen. I frikvartererne skal de ældste elever have mulighed for at indgå i uformelle læringsmiljøer omkring medier, hvilket naturligvis fordrer, at de har adgang til medierne. Birgitte Tufte har udviklet en model for medieundervisning, og her mener hun netop, at man bør starte ved, at eleverne selv arbejder med medier og producerer produkter, inden de analyserer professionelle medieproduktioner.[2] At eleverne får hands on bliver netop en opgave for PLC og i ”Idekataloget over tiltag på PLC” er det netop web 2.0, praksisfællesskaber og mediernes parallelle skole, der fokuseres på.

[1] Tufte, Birgitte. ”At navigere i det nye medielandskab … - en nødvendig didaktisk kompetence. S. 170
[2] Iversen, Gurli Bjørn m.fl. ”Mediedidaktik”. S. 20

Animationsfilm - "Redningsaktionen"

Praksisfællesskab - fire personer brugte tre timer i fuld koncentration til at producere 1 minut og 24 sekunder.


Animationsfilmen "Redningsaktionen" er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med levende billeder på PLC i frikvarterne. Projektet kræver meget lidt udstyr og forhåndsviden. PLC skal blot stille bord, legerekvisitter, pc (med videoredigeringsprogram) og kamera til rådighed for eleverne. I processen med at lave animationsfilmen indgår eleverne i et praksisfællesskab, hvor de udveksler viden, lærer af hinanden og skaber et fælles projekt. Det foregår i et uformelt læringsmiljø, hvor man på legende vis tilegner sig mediekompetencer.

Uddybninger til idékatalog

PLC blog
PLC opretter en blog, hvor lokalområdet beskrives. Det kan handle om alt, lige fra gode mødesteder, hundeluftningssteder, gode legepladser/klatretræer, foreningsmøder, noget, man er glad for/utilfreds med i sin by. De, der viser sig som seriøse forfattere på blog’en bliver medforfattere.

Lave animationsfilm
I frikvartererne er der for eleverne mulighed for at lave animationsfilm. Der er noget legetøj på PLC, som de bruger i deres produktioner. Vi laver et skema, hvor eleverne skriver sig på, så de kan arbejde med dette efter tur.

Lave events med egne film (filmfestival)
De film børnene og de unge producerer på PLC vises på PLC, og alle der har lyst inviteres til filmfestival.

Bog-, blad-, filmanmeldelser og anmeldelser af computerspil (børn/unge til børn/unge)
Eleverne anmelder bøger, blade, spil og film for hinanden. Videooptages og resultaterne vises på PLC’s Smartboard.

Lave high score ratings
Ratings kan laves over mange ting:
-Anmeldelser af bøger, blade, film og computerspil
-Hvem der klarer sig bedst indenfor forskellige spil
-Spændende hjemmesider

Facebook
På Facebook kan man blive fan af Vitello (figur af Kim Fupz Aakeson), Kenneth Bøgh Andersen m.fl. Man kan også læse en Facebook-roman med blandt andre Glenn Ringtved som medforfatter.

Computerspil
Arrangere turneringer - high score lister - anbefale links til gode spilsteder på nettet.

Forfatterhjemmesider
I forbindelse med udstillinger af bøger henvises også til hjemmesider som fx Kenneth Bøgh Andersen, hvor man fx kan downloade traileren til iPhone eller iPod.

Bluetooth
Give eleverne mulighed for at sende billeder, lyd og video fra deres mobiltelefon til skolens computere

Konklusion

På skolen har vi i mange år haft megen fokus på børns læseindlæring, hvilket har betydet, at PLC har koncentreret sig meget om de yngste og mellemste elever. De ældste elever har ikke været tilgodeset i samme grad, og vi har blot konstateret, at deres interesse for PLC er dalet mærkbart.

Vi har et ønske om at få de ældste elever til at gøre større brug af PLC, end de gør nu. Deres motivation og kompetencer inden for medier skal tilgodeses. For at efterleve et dekonstruktivistisk mediesyn, er det derfor vigtigt at bruge den viden, eleverne har med sig i skolen, den parallelle skole, og koble den med den egentlige skole. Gennem brug af andre medier kan man sammen med eleverne på PLC få lavet nogle spændende tiltag, som de er motiverede for, og kan lide at beskæftige sig med. Gennem praksisfællesskaber kan de lære af hinanden og bruge deres motivation til at udvikle deres læring i det nye medielandskab.

Det er imidlertid en udfordring at få andre medier integreret på PLC og i skolen i lige så høj grad som bøger, og det fordrer, at vi på PLC går forud og baner vejen for en kulturændring, så også lærerkollegerne tør bruge andre medier og web 2.0 i deres undervisning.